4. december 2008. Af Michael Poulsen

Tagliolini med blomkål og mandler



Indkøbsseddel
  • 250 g god tørret pasta gerne Tagliolini, linguini eller spaghetti
  • 1 lille blomkålshoved
  • 100 g mandler
  • 2 spsk finthakket bredbladet persille
  • 1 fed knust hvidløg
  • smør og olivenolie
  • salt og peber
  • friskrevet parmesan efter smag og behag evt. lidt trøffelolie eller friskrevet trøffel

Fremgangsmåde

Skær stokken fra blomkålen og del hovedet i bittesmå buketter og hank mandler fint. Kog pastaen i saltet vand til den er al dente og sauter mellemtiden blomkålen i olivenolie og smør på en varm pande. Tilsæt mandlerne, når blomkålen har taget lidt farve, og sauter yderligere et par minutter. Tilsæt hvidløg og persille, og vendt den kogte pasta i. Tilsæt en ordentlig klump smør og smag til med salt, peber og parmesan og server straks.

Tips og tilbehør

Pimp evt. retten op med lidt trøffel eller trøffelolie. Kvaliteten af pastaen og parmesanen er afgørende for denne meget simple og superlækre ret.


Vin

En god Roero Arneis fra Piemonte vil gå rigtig godt til retten eller prøv en god Soave.
På rødvinssiden kunne en kølig Dolcetto eller en basis Barbera være vejen frem.


Tilmeld dig nyhedsbrevet og få opskrifter, tips og andre vinpusherier i din indbakke.